Store “balloner” vs. Små balloner

Nu har du sikkert allerede forestillet dig hvad den her blogpost skal handle om – og NEJ, det er ikke det du tror. Hverken Sarah Young eller Samantha Fox er en del af den. Måske vi laver et indlæg om dem på et andet tidspunkt, men for nu skal det altså handle om “balloner” i form af dæk 🙂

For et par år siden var den gyldne standard for dækbredde 23 mm. Nogle kørte endda med smallere dæk på 21mm, men det der som oftest blev brugt var altså 23mm brede dæk.

Det virkede og det virker stadig, men et par kloge hoveder begyndte for nogle år siden at eksperimentere med lidt bredere typer og det har vist sig at sende chokbølger gennem cykelverdenen.

Fordi lige pludselig begyndte alle pro´erne at køre med de brede sutter – og derefter, som det sig hører, begyndte motionsrytterne at tage dem til sig.

Men hvorfor er det egentlig bedre? Det har vi besluttet os for at komme med vores bud på. Hvis du har indsigt i emnet, er du velkommen til at byde ind i kommentarerne under her eller på vores facebook side.

Komfort

En del af de positive effekter der kommer med de brede dæk er komfort. Det større luftkammer giver bare en mere komfortabel følelse af underlaget, og så er der nogle helt klare fordele ift vejgreb.

Er du typen der kører lange ture, så vil vi vove at påstå, at du kan mærke forskel i dit korpus, når du kommer hjem, efter at have brugt 25mm fremfor 23mm – på den gode måde altså.

Sikkerhedsmæssigt er det altid en god ide at køre med et dæk der giver bedre greb, især hvis man kører mange sammen, eller skal tage sving med høj fart.

En lille note hertil er selve fælgbredden. Den skal “helst” hænge sammen med dækbredden i en eller anden forstand. En smal fælg og bredt dæk kan sagtens virke ift bedre rullemodstand. Men den “større ballon” ovenpå en smal fælg vil ikke nødvendigvis give bedre greb, eller føles specielt behageligt i sving. Dækket vil selvsagt krænge mere på fælgen.

Forestil dig en isvaffel med en kæmpestor kugle is på toppen, som nærmest vælter udover kanten. Det er lidt den effekt du får med, med de brede dæk og den smalle fælg. Men med en fælg der matcher dækket, har du ikke den samme krængende effekt … hvilket er godt.

Rullemodstand

Med de bredere dæk får du også en formindsket rullemodstand. Ihvertfald på papiret. Måske der er en hvis placebo effekt forbundet med det, men ikke desto mindre er der en større mening med det.

Det her giver kun mening hvis man pumper det bredere dæk op til samme dæktryk, som man ville gøre med et smallere. Udgangspunktet skal altså være det samme.

Det der reelt set gør at rullemodstanden er mindre er, at der er mindre af dækket der kollapser på overfladen i længderetningen på dækket. Altså er der mindre i “accelerationsretning” der har berøring med asfalten. Selve størrelsen af fladen der kollapser er måske ens, men ikke lige langt.

Forvirret?

Lad os illustrere med en lille tegning.

Lige præcis det faktum, at den længere kollapsede flade har større berøring i længderetningen, gør altså at 23 mm dækket er mindre “rundt” og ruller derved langsommere end det bredere 25mm dæk.

Bum.

Aerodynamik

Se, nu er det at det hele bliver lidt langhåret og Martin Toft, der lige har kørt ny timerekord – og som i øvrigt er kendt som en aeronørd – har sikkert sine meninger omkring det her emne, når det kommer til aerodynamik og dæk.

Vi har vores egne og dem kommer vi med her.

Hvis du sætter et dæk på, der er bredere end 23mm, så vil du unægteligt have et større frontalt område end hvis du kørte med et smallere dæk.

Sådan er det bare. Så rent aerodynamisk set er der ingen benefits ved at køre med de bredere dæk. Dog er der et lille “men”.

Hvis dæk og fælg passer sammen, er der klare fordele ift luftflow. Vind kommer sjældent direkte ind forfra alene. Du vil unægteligt møde vind fra alle leder og kanter på dine ture. Og lige præcis når dæk og fælg passer sammen, så vil der være fordele ift hvordan vinden både bøjer af på dæk og fælg, samt hvordan den griber fat.

Den nyeste trend er, at hjulproducenter som eksempelvis os, laver fælge der er brede. Netop omkring de 25mm eller bredere. Og der begynder tingene at give mere mening ift aerodynamik og luftflow. Det KAN mærkes når du kører. Ingen tvivl om det.

Konklusion

Den må du nok selv ud og danne dig. Vores er dog, at der er helt klare fordele at hente ved de bredere dæk – og næsten alene på grund af den øgede komfort, er det for os et oplagt valg at køre med.

Vi elsker trods alt at cykle og derfor skal vores ture helst også føles godt 🙂

Vi har et sted i denne post smidt en lille teaser for et dækmærke, som vi begynder at forhandle. Du kan jo komme med dit bud på hvad det er hvis du vil.

Hvis du samtidig har lyst til at købe et sæt hjul, så kan du gøre det lige her 🙂

Og PS: Man kan godt komme 23mm dæk på en 25mm bred fælg.

Hvad f….n er “engagement angle” ???

I den her forunderlige cykelverden, hvor forskellige producenter hvert år skal prøve at genopfinde sig selv, bliver vi som forbrugere nærmest tæppebombet med udtryk vi ikke aner noget om.

I den bombning støder vi ofte på ordet engagement angle.

Direkte oversat betyder det noget med engagement vinkel, men I hjulmæssig sammenhæng betyder ordet noget helt konkret. Det betyder hvor meget du skal dreje dine pedaler før, at hjulet reelt set får fremdrift. Altså hvor bodyen tager fat i navet.

Regnestykket for en engagement angle i et hjul er ret simpelt. Et hjul er som oftest rundt, hvilket betyder at det er en cirkel der er 360 grader. En anden ting der også er rundt – på hjulet – er det indvendige i navet. Altså det du stikker din quickrelease igennem for at få det til at sidde fast i din ramme.

I det her nav sidder der som oftest nogle tænder hele vejen rundt i kanten. Se billede.

Og her kommer den så.. Den magiske formel for hvordan engagement angle udregnes.

360 grader divideret med antallet af tænder rundt i kanten af navet … BUM!

I det her tilfælde hvor vi viser det nav vi har på vores VAIN modeller, er der 24 tænder hele vejen rundt, hvilket logisk set ville gøre at vores hjul, som udgangspunkt, havde en engagement angle på 15 grader.

MEN … Vi har et trick.

Den body vi bruger har 6 paler, hvis placering gør at de arbejder 3 og 3 sammen med tænderne i navet. Rent praktisk betyder det, at vi kan halvere vores engagement angle, da 3 paler vil være på toppen af en tand, når 3 paler er nede i hak … ( lavpraktisk fortalt ) Se billede af body under her.

Så istedet for at have 24 points of engagement er der altså 48 i vores nav. Hvilket gør at engagement angle i vores hjul/ nav er 7,5 grader. ( I både CRUISE og VAIN serien )

Hvorfor er en lav engagement angle godt spørger du?

Hmm.. det kommer i høj grad an på kørestil og styrke – og om du gerne vil have et hjul der giver dig den lille “edge” ift dine konkurrenter når der skal sprintes.

På en BMX bane, hvor marginaler og millisekunder tæller, er engagement angle essentiel da bare 0,5 % hurtigere ud af et sving kan gøre forskellen på om du vinder eller bliver nr. 2.

Men på 180 km lige ud, uden sving og uden en sprint afslutning ( som på en ironman ) er det måske mindre vigtigt.

Hvad er det så der afgør om et nav er holdbart spørger du?

Jo ser du, det er i høj grad indmaden i navet der afgør det, samt hvilke materialer det er lavet af. Samtidig er din styrke og evne til virkelig at vride nogle watt ned i navet selvsagt også en faktor der skal tages stilling til.

Principielt har holdbarheden også noget at gøre med, hvor stor en flade du overfører “kraften” via. Så hvis din PAL i bodyen tager fat i en meget spinkel “tand” i navet, så er det måske mere udsat end ellers.

Så hvad er så det bedste spørger du?

Vi stoler på alle vores produkter og vil vove den påstand, at det der er bedst oftest er afgjort af hvad man skal bruge det til og af hvordan man kører.

Men der er en grund til, at et firma som DT Swiss, har brugt tid på at udvikle – og patentere deres ratchet system. Se billede.

Det er nærmest ikke til at slide op, det er nemt at vedligeholde, og så lyder det fuldstændig sindssygt lækkert når det ruller i friløb.

Det kommer som standard med en 18 tands ratchet, men er i vores REBEL serie opgraderet til en 36 tands, bare fordi vi kan 🙂

Det gør i øvrigt at vi har en engagement angle på 10 grader i Rebel hjulene og altid 36 punkter som kraftoverførslen fordeles på.

Jow jow. 🙂

Kender du Game of Thrones?

Selvfølgelig gør du det…

Jeg kender godt serien. Personligt, er jeg dog efterhånden stået lidt af på den.

Det gør jeg næsten pr. automatik, når en serie begynder, at have mere end 3 sæsoner.

Hvis du ikke kender den, så er det noget med forskellige lande/områder/familier der alle vil have magten. De har allesammen et lidt beskidt og uanstændigt forhold til hinanden, og så er der een af familierne der har nogle lidt uretfærdige drager, som de sender i krig for sig.

Samtidig så siger de allesammen, at de har lige nøjagtigt DET der skal til for, endegyldigt, at vinde over de andre i den store krig.

Så ved du det.

Game of Thrones viser meget godt hvordan cykelverdenen er skruet sammen. For at være helt ærlig.

Der er nogle store mærker, som alle siger de har det bedste. Og så er der mange små mærker, der er startet af tidligere ansatte ved de store mærker, som også siger de har det samme, men som ikke har de store drager de kan bruge i deres markedsføring…

I bund og grund, så har de allesammen næsten det samme produkt og især samme mål. Deres vej derhen går på den samme sti, med de samme våben, lavet af de samme materialer, kun adskilt af, hvilke drager man bruger til sin kloge markedsføring.

Det er en kamp om kunder … og det vil det altid være.

Den med det største markedsføringsbudget vinder. Det er ihvertfald indtil nu, det der har virket.

Men i Game of Thrones, er der nogle små personligheder, der pludselig bryder ud og viser sig, som de store hærkaptajner.

De er i stand til, at få folk til at følge sig, og samles omkring et ærligt og ærefuldt hverv. Retten til frit at vælge, på baggrund af personlige holdninger og ikke blot vælge dem, der har de store drager.

“People buy from people”

Vi gør en kæmpestor ære ud af, at bygge ærlige relationer til vores kunder. Vi gider ikke bullshit og vi pakker ikke vores produkt ind i klog markedsføring. Vi har ikke noget stort markedsføringsbudget, men lever af, hvad vores tidligere kunder siger om os.

Vi pakker vores produkt ind i hvad det er – et solidt, holdbart, og teknisk godt produkt, der lever op til markedets krav. Og det lader vi i høj grad vores kunder vide, ved netop at uddanne dem, give en god service og være ærlige.

Og det vil vi blive ved med.

Vi sælger hjul i carbon. Vi får dem lavet i Xiamen i Kina. Og vi har ikke særligt mange penge til markedsføring.

Kærlig hilsen

Fullcarbonwheels.com teamet.

PS: Du kan se vores hjul her

 

 

5 “Bullshit” udtryk du ikke må falde for når du skal købe nye hjul.

Marketing..

Det er en ærlig sag, at falde for “clever marketing” Det sker for os alle sammen, når vi køber ny telefon, ny cykel, eller ny bil. Men faktum er, at rigtigt mange af os falder for nogle helt basale marketing udtryk – og nogle af de udtryk, vil vi gøre op med i den her blogpost, netop omkring køb af nye hjul.

1: Ultra smooth racing surface ( typisk bliver det kogt ned til et eller andet fancy akronym som: USRS™ )

Hvad betyder det egentlig? Ultra smooth .. ja ok, det må være ekstra glat, men hvad er egentlig en racing surface?

 

2: 360 degrees power hubs

Ja, den her er faktisk sjov.. Et nav, drejer altid 360 grader rundt – og et power hub ved jeg ærlig talt ikke lige hvad er…

 

3: 30% better rolling resistance

Ift hvad? Ift gamle modeller? Gamle hjul? Små hjul? Slidte hjul? Jeg forstår det ikke helt…

 

4: Patented 3 pawl power transfer system

Suk… De fleste nav er bygget op omkring et 3 pal system, eller flere… Igen ved jeg ikke helt hvad power transfer system står for. Det er svært at tolke. Men som det lige umiddelbart lyder i mine øre, er det ikke noget exceptionelt eller nytænkende der er gang i her.

 

5: 2% aeronautic flite improvement ( igen typisk med et frækt akroym som: AFI™, eller AFI system etc. )

Mjah.. Aero betyder noget med aerodynamisk? Flite er noget med at flyve – som jo ikke rigtigt hænger sammen med cykling.. og improvement siger jo lidt sig selv – forbedring.

.. men forbedring ift hvad?

 

Bonus: Optimized ballbearing system ( Suk )

Kuglelejer i hjul kommer typisk i stål eller i keramiske udgaver. Ja, der findes mange forskellige producenter af lejer. Og lejer kommer i forskellige gradueringer. Så, spørg måske ind til hvem producenten er fremfor bare at falde for den her …

 

Vi  støder oftere og oftere på de her selvopfundne specialistlydende udtryk hos rigtigt mange af vores kollegaer i markedet – som faktisk laver rigtigt fine hjul. De bliver bare i salgsøjemed ofte pakket ind i de her udtryk, som er specielt designet til at forvirre forbrugeren og lokke til et salg.

Det er “The name of the game”.. Vi har dog en anden strategi.

Det er meget simpelt, vi fortæller bare sandheden. Her er hvad vi ved:

At det er VIRKELIG svært, at genopfinde hjulet. Det vil altid dreje rundt.

At antallet af eger er med til at bestemme hvor stift et hjul er: læs selv her

At navet også har sit, at skulle have sagt: Læs selv her

At en lettere fælg vil betyde, at hjulet er lettere at træde igang. Se selv her

🙂

 

 

 

 

3 ting du ikke vidste om hjul nav

Ok, vi prøver lige igen. For vi har godt nok svaret mange gange på det her spørgsmål over tlf, på mail, og på facebook.

Og det er egentlig ok, for vi elsker at blive udfordret på vores viden omkring hjul.

Så here goes:

1:

Vi bliver MEGET ofte spurgt ind til lejerne i vores hjul. Vi bruger som udgangspunkt, lukkede industri stål lejer – og de ruller fantastisk.

Lejerne er som udgangspunkt altid til at skifte, men for at være helt ærlig, så er dem der sidder i vores hjul, så gode, at vi anbefaler folk at køre dem færdige, før de smadrer børnenes sparegris og køber ALT for dyre keramiske lejer til deres hjul.

Faktisk vil vi mene, at man med en fornuftig tilgang til det, at vedligeholde sine lejer, kan have hjul der kører fortrinligt i mange tusinde km.

Almindelige lejer koster ikke kassen … og keramiske lejer behøver heller ikke koste kassen. Faktisk kan vi opgradere dine hjul, med nogle ganske udmærkede lejer fra CEMA, til 1000,- ( Dem kan du læse lidt om her )

Lukkede lejer

Det du måske ikke vidste omkring lejer er, at lukkede industrilejer faktisk er rigtigt gode, men hurtigt bliver dårlige, hvis du tænker, at man da sagtens kan stå og spule med en vandslange ind i navet, når man vasker sin cykel …….

Ja, du hørte det her først. Hvis du spuler ind i navet, så dør dine lejer hurtigere. Punktum.

2:

Et nav består af flere dele og lejerne er kun een del af den samlede pakke.

Faktisk består navet også af et nav-hus, og det der kaldes for en “body” Og selve bodyen er en af de ting, der for mange er lidt en gråzone.

Bodyen, og opbygningen af samme, er måske en af de mest essentielle ting ved et nav – og måske også den del der afgør, hvor holdbart navet er.

Med andre ord: Hvis du går rundt og tror, at det kun er lejerne der afgør om et hjul er godt eller skidt, så tager du fejl.

I en body, sidder der også lejer. Og de kan også blive slidte … Og samtidig er det selve bodyen der “griber” fat i navhuset ( lavpraktisk fortalt) og får det til at dreje rundt.

Den består bla. af nogle fjederpåvirkelige paler, som tager fat, når du drejer rundt i pedalerne. Den kliklyd, eller summen du kan høre, når du ikke drejer rundt i pedalerne, er altså palerne, som ikke er aktiveret og du kører i friløb.

Hvis bodyen derfor er bygget af nogle materialer, som er bløde, eller på andre måder bliver slidt hurtigt, kan dit nav altså blive ødelagt sammen med din body.

Freehub body

Så det du måske ikke vidste er, at bodyen er en endnu vigtigere del af navet, end eksempelvis hvilke lejer der sidder i, som udgangspunkt.

3:

Navet hænger, som du nok ved, sammen med egerne. Egerne har vi, som du måske også ved, dækket i et tidligere indlæg her.

Et nav kommer i mange afskygninger, men en af de ting, der igen er lidt en speciel snak omkring nav, er om det er et J-bend nav, eller et straight pull nav.

Her stiller mange sig lidt uforstående, fordi de ofte tror, at et nav jo bare er et nav. Men det er altså ikke rigtigt. Et nav består udover ovenstående lejer og body, også af nogle “flanger” som egerne fæstes i.

Flangerne kommer i flere udformninger – herunder Jbend, eller straightpull.

Straightpull nav
J-bend nav

Vidste du, at et straightpull nav, pga den opbygning som det har, hvor egeren går lige ind i navet ( heraf navnet straight ….) for mange, vil føles som om, det giver et mere komfortabelt hjul, da det absorberer påvirkninger nedefra bedre, end sin artsfælle Jbend navet..? (J-bend er bukket i enden og vil derfor flexe en smule mere lige omkring hvor det fæstnes i flangen..

Årh, det var nørdet 🙂 Et nav består af flere ting, men vi vil helst have lidt mere at nørde omkring senere. Så hold dig endelig til her på bloggen, hvor der kommer meget mere NØRD senere!

Dbh

Nørderne.

Hvad betyder antallet af eger i cykelhjul egentlig?!

Det er svært at skrive noget MEGA interessant omkring det her emne. Men vi prøver, og så må vi se om vi kan holde dig fanget helt til ende 🙂

I et cykelhjul – de fleste ihvertfald – er der eger.

Eger er de metalliske ting der forbinder navet ( center af hjulet ) til fælgen.

De kommer i mange afskygninger. Der er både runde eger, flade eger, carbon eger, stål eger, og alu eger.

Længden af de her eger afhænger af flere ting. Navets udformning og fælgens højde blandt andet. Det siger lidt sig selv, at hvis du har en fælg der er 8 cm høj, så skal din eger være kortere end hvis den var 6 cm høj. Samtidig kan man få nav der er enten J-Bend, eller Straight pull. Forskellen ligger i, hvordan egeren “fanger” navet – det emne tager vi dog på et andet tidspunkt.

Selve udformningen kan have indflydelse på hvor aerodynamisk egeren er, hvor stiv den er og selvfølgelig hvor meget den vejer. En flad eger (som egentlig er elliptisk ) der er monteret korrekt er selvsagt mere aero end en rund eger, da den ofte er smallere og udformet aero..

En eger kan veje lige fra 4 gram til 10 gram, og alene af den grund, kan det have en ret stor indflydelse på den samlede vægt på et hjul. Mange hjulmærker bruger derfor antallet af eger til, at få vægten på et hjul ned – helt simpelt ved at bruge færre eger i hjulet.

Ved at spare 6 eger i et hjul – og helt op til 10 eger i et sæt, så kan man reelt set spare nogle gram, som så kan bruges i “klog markedsføring” især ift vægt.

Desværre har færre eger en konsekvens for hjulets performance – og selvom vi alle går rundt og tror, at vi er Chris Froome med en fedtprocent på 6, så hænger det nok ikke lige sådan sammen.

Jo mere du vejer, og jo færre eger der er i dit hjul, jo mere flexer det. Sådan er det bare.

Hvis vi fjernede 10 eger plus nipler i vores hjul, ville det gøre, at vi kunne spare helt op til 50g på et sæt hjul – og det ville igen gøre, at vi kunne markedsføre vores hjul som endnu lettere, eller måske lige snige den officielle vægt under 1300g…

… eller bruge de tal på anden finurlig vis.

Vi har dog valgt, IKKE, at bruge færre eger i vores hjul. Primært fordi vi ved, at vores kunder sætter pris på høj performance – og med flere eger får de et stivere hjul, som ikke flexer voldsomt, og deraf IKKE belaster carbonfælgen for meget.

Thats it.

Du har sikkert kørt på et meget stort hjulmærke, hvor du ved acceleration, eller ved stående sprint, har hørt den velkendte:

“tsch tsch tsch tshc tshc” ( som er den lyd det siger når fælgen liiiige er inde og ramme på bremseklodsen )

Vi bruger SAPIM eger, som er en pioner indenfor cykelsport. Det er et belgisk mærke der har eksisteret siden 1918. De har leveret eger til hjulproducenter i årtier, og har med mange års forskning og erfaring opbygget et af de største brands indenfor den her verden.

Der findes andre.

Vi har valgt SAPIM til vores VAIN og REBEL modeller. Og selvom det gør, at hjulet er lidt “dyrere” end hvis vi havde brugt en billigere eger, der ikke var ligeså stiv, så har vi ikke fortrudt et sekund, og står 110% inde for valget, samt antallet af eger i vores hjul.

Hilsen

Hjulnørderne